søndag den 27. april 2008

Nye stempelkort - blandede motiver

Så har der været gang i kortmageriet igen. Jeg skulle egentlig have været i Odder i dag, men da jeg først var færdig med IFORM kvindeløb og havde fået kureret hovedpine... så var klokken 15. I stedet valgte jeg at bruge lidt tid på at lege med korttingene herhjemme. Der har lige været stempelswap for nyligt og der fik jeg et par motiver jeg er rigtig glad for. Det ene er ham det lille pindsvin på kortet nedenfor. Papiret jeg har brugt er fra den vandrepakke der kører rundt blandt medlemmerne på scrapcat, rigtige gode farver som kan bruges til en masse. Blomsterne købte jeg i Ryslinge, jeg er blevet helt vild med at bruge blomster på kortene det giver altså en helt dejlig effekt.

Dette stempelmotiv malede jeg med twinkling H2O da jeg var på convention i Ryslinge, på besøg hos Unik Hobby. Jeg må helt klart have nogen af de der twinkling H2O malinger :-) motivet er også rigtig sødt, kan bruges til både voksne og børn.
Teksten og papiret er fra en 12X12" samling fra Hot Off the Press. Jeg har en plan om at få udryddet nogen af de hæfter jeg har derfra, de har ligget længe og er egentlig rigtig søde men er lige en halv centimeter for små på hver led! ikke helt 12X12 så hver gang jeg vil bruge det på et LO så mangler der lidt ved kanterne... og det pynter altså ikke.

Den gamle fyr her har jeg fået lov til at stemple hos SuzziQ, han er da til at blive glad af at se på :-) jeg valgte at pynte med at sy en række sting denne gang, ville prøve at lave et kort uden blomster :-)

Sidste kort er et Magnolie stempel som jeg har placeret så det ser ud som om hun sidder på kanten af et vindue. Fik ideen på en blog et eller andet sted... jeg kan desværre ikke huske hos hvem men tak for ideen hvem end du er :-) Sjove farver at blande sammen rosa-orange og brun, det skulle jeg lige vænne mig til men mønster papiret ledte jo mig på vej :-)

Den næste uge bliver travl, men forhåbentlig når jeg at lege lidt mere inden jeg skal afsted. Fredag går turen til Orlando Florida og verdens største Software Test konference. Det er en drøm jeg har haft i årevis at komme med der, så jeg er vildt spændt på at komme afsted. Lørdag er det National Scrapbooking Day i USA, og jeg har tilmeldt mig en heldags crop hos en butik i Orlando. Vi skal lave minialbum, bøtte til opbevaring og ellers almindelig crop og shopping, så det skal nok blive hyggeligt.... jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at komme afsted.

lørdag den 19. april 2008

Igang med stemplerne igen

Så har jeg hygget med kortene igen. Det første kort er et meget enkelt drengekort, jeg syntes der var så meget farve på fra starten at det var minimalt hvad jeg ellers skulle putte på for at det ikke blev for overvældende, så enkelt i blåt-rødt og gult.
De her gamle damer er jeg altså vild med. Man kan da ikke lade være med at blive i godt humør når man ser på dem :-) Det første er nogle lidt uvante farver for mig, men det måtte prøves om jeg kunne lave andet end lilla :-). Papiret købte jeg da jeg var på udflugt med Suzziq og Lullemor til Sjælland for et stykke tid siden, blev købt på tilbud hos Scrapshop. Blomsten købte jeg på Ryslinge hos Unik Hobby, og bogstaverne er Thickers fra Fru Hansens Kælder.

Og vupti så var jeg tilbage i de lilla farver. Hende her er da dejlig er hun ikke? sikke en stil og sikke et hår :-)
Jeg legede lidt med papiret i et forsøg på at lave en "hægte" som skulle gå på tværs af hele kortet og hæftes fat med en knap. Ellers er der brugt ink på kanterne og jeg har "syet" lidt med zig writers på hægten. Bogstaverne er almindelige hvide stickers. Blomsterne er fra en anden pakke jeg købte hos Unik Hobby da vi var på convention i Ryslinge.
De gamle dame stempler ejer jeg desværre ikke selv, jeg har fik lavet et par enkel aftryk hos Suzziq da vi var i sommerhus, TUSIND TAK FOR LÅN :-) nu må jeg så til gengæld eje dem, ingen tvivl om det. Sidder allerede og savler på deres hjemmeside for at tage en beslutning om hvilke der skal købes.

søndag den 13. april 2008

Eksploderende minialbum - færdig version

Så nåede jeg i mål med mit eksploderende minialbum, det har ventet på de sidste par billeder af Louise. Og godt det er færdigt, jeg skal til hendes konfirmation om ca 45 minutter... man er vel i god tid.
Temaet er Spejderloven, da det er gennem spejderlivet jeg har lært Louise og hendes familie at kende, desværre er hun ikke spejder mere men jeg ved at der er så mange gode minder fra den gang at det vil falde i god jord.


Her er det set fra bunden. grunden til dette mystiske billede er at jeg gerne ville vise at jeg har sat to små lommer på det yderste lag, her ligger pengegaven til hende.

Og her er så den færdige gave pakket sammen og bundet med sløjfe. Jeg syntes faktisk jeg er sluppet rigtig godt fra det hvis jeg selv skal sige det. der kunne måske godt have været lidt mere dims og lidt flere blomster, men det syntes jeg egentlig ikke rigtig passede til temaet. Spændende hvordan det bliver modtaget.

søndag den 6. april 2008

LO's til Ryslinge

Nu er convention jo ovre for denne gang, så nu kan jeg godt smide mine LO's herud på bloggen til almindelig beskuelse.

Det første LO er et billede jeg tog af Christian da vi var i Prah for et par år siden. Jeg har delt det i fire lige store dele, slebet det på kanten for at give det lidt "slidt" udseende. Titlen er lavet med grungeboard, og jeg har lavet lidt tilfældige sting på kanten af cirklen i venstre side.


Det andet LO er fra vores ferie i Sverige forrige år sammen med mine to "ex stedsønner" Pelle og Rune. Billederne har de selv taget da de "legede" oppe på soldækket på færgen, og det viser nok meget godt deres personlighed tror jeg. Pelle er helt klart "spradebassen" mens Rune er den lidt mere "afslappede" af de to, utroligt forskellige "drenge" på trods af at de er tvillinger. Papir og titel er fra HOTP, en rest jeg havde liggende som passede rigtig gdot til farverne i billederne.
På selve convention fik jeg kun lavet et enkelt LO, der var andre ting der var mere vigtige :-) Billedet er min søn Christian og hans kæreste Heidi. De tog det selv i påskeferien da vi var på besøg hos min far. Papiret købte jeg hos Unik Hobby, og titlen fik jeg skåret hos Scrapbookingclub på deres silhouette. Blomsterne købte jeg også hos Unik Hobby, faktisk gik jeg lidt agurk med blomster denne gang, noget jeg normalt aldrig køber.


På Convention var jeg så heldig at vinde bogstav konkurrencen hos Orion design, det var to dele af konkurrencen og jeg vandt for mest kreative, måske på grund af det jeg har lavet rundt i kanten? jeg valgte at finde alle de ord der starter med G som beskriver den jeg er, og det er dem ud kan finde rundt i kanten. Glad-gal-godmodig-grinende-grovæder-guffer-giggling og så videre. jeg er også selv glad for resultatet, det er ikke noget vildt men det er meget mig :-)


En sidste lille detalje: hvis nogen skulle være interesseret i at se nogen af billederne fra vores scraptur i sommerhuset her forrige weekend, du kan finde det her: http://www.godtesen.dk/images/sommerhus/album/index.html