søndag den 6. april 2008

LO's til Ryslinge

Nu er convention jo ovre for denne gang, så nu kan jeg godt smide mine LO's herud på bloggen til almindelig beskuelse.

Det første LO er et billede jeg tog af Christian da vi var i Prah for et par år siden. Jeg har delt det i fire lige store dele, slebet det på kanten for at give det lidt "slidt" udseende. Titlen er lavet med grungeboard, og jeg har lavet lidt tilfældige sting på kanten af cirklen i venstre side.


Det andet LO er fra vores ferie i Sverige forrige år sammen med mine to "ex stedsønner" Pelle og Rune. Billederne har de selv taget da de "legede" oppe på soldækket på færgen, og det viser nok meget godt deres personlighed tror jeg. Pelle er helt klart "spradebassen" mens Rune er den lidt mere "afslappede" af de to, utroligt forskellige "drenge" på trods af at de er tvillinger. Papir og titel er fra HOTP, en rest jeg havde liggende som passede rigtig gdot til farverne i billederne.
På selve convention fik jeg kun lavet et enkelt LO, der var andre ting der var mere vigtige :-) Billedet er min søn Christian og hans kæreste Heidi. De tog det selv i påskeferien da vi var på besøg hos min far. Papiret købte jeg hos Unik Hobby, og titlen fik jeg skåret hos Scrapbookingclub på deres silhouette. Blomsterne købte jeg også hos Unik Hobby, faktisk gik jeg lidt agurk med blomster denne gang, noget jeg normalt aldrig køber.


På Convention var jeg så heldig at vinde bogstav konkurrencen hos Orion design, det var to dele af konkurrencen og jeg vandt for mest kreative, måske på grund af det jeg har lavet rundt i kanten? jeg valgte at finde alle de ord der starter med G som beskriver den jeg er, og det er dem ud kan finde rundt i kanten. Glad-gal-godmodig-grinende-grovæder-guffer-giggling og så videre. jeg er også selv glad for resultatet, det er ikke noget vildt men det er meget mig :-)


En sidste lille detalje: hvis nogen skulle være interesseret i at se nogen af billederne fra vores scraptur i sommerhuset her forrige weekend, du kan finde det her: http://www.godtesen.dk/images/sommerhus/album/index.html

6 kommentarer:

Mutte sagde ...

Det er nogle flotte LO'er og dit G er helt genialt. Det er helt fortjent at du fik en præmie for det. Jeg var lige et smut over for at se billederne fra jeres sommerhus tur. Hold op hvor var I produktive, super flot.

Majer sagde ...

Lækre LO's du har lavet. Kan rigtig godt lide den måde du har beskåret billederne på det øverste LO.
Flot bogstav du fik lavet... jeg nåede slet ikke mit...

Cowgirl sagde ...

Wau et flot G du har fået lavet dig - jeg var godtnok nede og kigge alle bogstaverne...hm - gav op på forhånd da jeg så alle de kreative bogstaver. Tillykke med det.

Rikke Eskildsen sagde ...

Dejlige LO'er, kan specielt godt lide det øverste, Specielt farverne er jeg helt vild med

marianne sagde ...

Hvor er de bare flotte - og så forskellige.....

Gitte Grønfeldt sagde ...

Åh, dit kærligheds-LO med de to unge mennesker blev bare SÅ flot - men nu brugte du jo osse noget af mit lige-for-tiden-favorit-mønster-papir til det :o)

Kunne godt finde på at lifte opsætningen....