søndag den 27. april 2008

Nye stempelkort - blandede motiver

Så har der været gang i kortmageriet igen. Jeg skulle egentlig have været i Odder i dag, men da jeg først var færdig med IFORM kvindeløb og havde fået kureret hovedpine... så var klokken 15. I stedet valgte jeg at bruge lidt tid på at lege med korttingene herhjemme. Der har lige været stempelswap for nyligt og der fik jeg et par motiver jeg er rigtig glad for. Det ene er ham det lille pindsvin på kortet nedenfor. Papiret jeg har brugt er fra den vandrepakke der kører rundt blandt medlemmerne på scrapcat, rigtige gode farver som kan bruges til en masse. Blomsterne købte jeg i Ryslinge, jeg er blevet helt vild med at bruge blomster på kortene det giver altså en helt dejlig effekt.

Dette stempelmotiv malede jeg med twinkling H2O da jeg var på convention i Ryslinge, på besøg hos Unik Hobby. Jeg må helt klart have nogen af de der twinkling H2O malinger :-) motivet er også rigtig sødt, kan bruges til både voksne og børn.
Teksten og papiret er fra en 12X12" samling fra Hot Off the Press. Jeg har en plan om at få udryddet nogen af de hæfter jeg har derfra, de har ligget længe og er egentlig rigtig søde men er lige en halv centimeter for små på hver led! ikke helt 12X12 så hver gang jeg vil bruge det på et LO så mangler der lidt ved kanterne... og det pynter altså ikke.

Den gamle fyr her har jeg fået lov til at stemple hos SuzziQ, han er da til at blive glad af at se på :-) jeg valgte at pynte med at sy en række sting denne gang, ville prøve at lave et kort uden blomster :-)

Sidste kort er et Magnolie stempel som jeg har placeret så det ser ud som om hun sidder på kanten af et vindue. Fik ideen på en blog et eller andet sted... jeg kan desværre ikke huske hos hvem men tak for ideen hvem end du er :-) Sjove farver at blande sammen rosa-orange og brun, det skulle jeg lige vænne mig til men mønster papiret ledte jo mig på vej :-)

Den næste uge bliver travl, men forhåbentlig når jeg at lege lidt mere inden jeg skal afsted. Fredag går turen til Orlando Florida og verdens største Software Test konference. Det er en drøm jeg har haft i årevis at komme med der, så jeg er vildt spændt på at komme afsted. Lørdag er det National Scrapbooking Day i USA, og jeg har tilmeldt mig en heldags crop hos en butik i Orlando. Vi skal lave minialbum, bøtte til opbevaring og ellers almindelig crop og shopping, så det skal nok blive hyggeligt.... jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at komme afsted.

3 kommentarer:

Fru N. sagde ...

Hej Gitte

Ja, vi manglede dig bestemt også i Odder. Snakkede godt om, at du vist havde sagt at du ville komme....

Men sikke fine kort det er blevet til alligevel. Meget forskellige - noget til enhver anledning.

Og så må du have en rigtig god tur til USA hvis ikke vi snakkes ved inden.

Hilsen
Fru N.

Rikke Eskildsen sagde ...

Dejlige kort. Det øverste er bare lækkert.

Jette/Thanni sagde ...

Hvor er det nogen skønne kort - især det med den lille skildpadde og det med gamlingen er jeg helt vild med :)