tirsdag den 22. juli 2008

Oprydnings salg - ALT UDSOLGT :-)

Nu udvidet med beskrivelser af de forskellige slags ink.

Jeg har haft oprydningsdag i mine hobbyting, og ud af det er kommet en hel dynge der skal videre til andre der kan bruge det mere end jeg har gjort. Send mig en mail hvis der er noget du er interesseret i.
Babybog: 40 kr Solgt Festlige Klip: 40 kr
Kostumer: 40 kr Solgt
Sizzix sizzlits die: 25 kr Solgt
Sizzix embossing die: 15 kr

For stempler og stempelsværte gælder at alle max er brugt 1 gang og flere er helt ubrugte.
Kurvestempel: 25 kr
damestempel-1: 40 kr - helt nyt
damestempel-2: 40 kr brugt en gang
stempel sut: 15 kr Solgt
baby stempelsæt: 35 kr helt nyt Solgt


Bryllupskage: 20kr
stempel - tag: 25kr
stempel tag-2: 25kr
hjertestempel: 50kr Solgt
julestempel: 25kr




hjørne punch hjerte: 25 kr Solgt
hjørnepunch buet: 25 kr Solgt
blomster baggrunds stempel: 20 kr
bestik stempel: 20kr - helt nyt
bryllups stempel: 20kr - helt nyt




StazOn stempelsværte: forrest green 30 kr - uåbnet - solgt

StazOn stempelsværte: Blazing Red 30 kr - uåbnet - solgt


Archival Brilliance pigment ink pad rocket red: 15 kr

Archival brilliance pigment ink pad pearcement sky blue: 20 kr - uåbnet
(Brilliance tørrer hurtigt på vellum og blankt/glat karton, naturligvis syrefri)

Versa Magic Thatched straw: 15kr

Versa Magic Agean blue: 15kr

Versa Magic: Ocean Depth: 15 kr

Versa Magic: spanish olive. 20 kr Solgt
(Versa Magic er "multi-surface" chalk ink. kan også bruges på træ, stof, læder, metal og andre ting. naturligvis syrefri)

Versa Magic: Magnolia Bud: 20 kr - uåbnet

Opalite pigment ink Cypress frost. 20 kr - uåbnet (kan bruges på mørk karton)

Windflower ink lys grøn: 20 kr - uåbnet

Windflower ink mørk grøn: 20 kr - uåbnet

Archival pigment ink pad brilliance - platinum planet: 20 kr - uåbnet

Opalite pigment ik pad - winter rust: 15 kr





Flere gamle mennesker :-)

Så er jeg kommet to kort videre med mit projekt "lav et kort med alle dine stempler", startende med golden oldies. Denne gang har jeg fået lavet kortet med Maude, er hun ikke charmerende :-) Der er lidt forskellig pynt på denne gang, blomsterne er fra Prima og er fæstnet med brads. metalhjørnerne købte jeg hos Hobbyboden på sidste Kreativ Fritid tror jeg nok, og teksten er skrevet ved at bruge Nellie Snellens punch sæt som består af to punches, en oval og en der laver hakkerne. teksten er ikke stemplet, den er duppet på gennem en skabelon og så er ovalerne trukket på et bånd... i dette tilfælde dog en strimmel papir der matchede da jeg ikke kunne finde noget bånd der gjorde.

Madge har jeg også fået lavet i dag, hun ser godt nok træt ud :-) papiret er fra en vandrepakke på Scrapcat, båndet købte jeg hos Joann da jeg var i Florida i maj. Blomsterne er prima, denne gang monteret med eyelets. Konvolutten er lavet med punch og så lige et stempel til sidst med en billet, de er altså ikke til at undvære de billetter.

Næste kort har ikke meget med Golden Oldies, det er nemlig Nellie Snellens stempler "Ukkies" fra Birthday sættet. Jeg skulle prøve at bruge noget papir jeg havde fået tilsendt sammen med stemplet og blomster der er udstansede... syntes ærligt talt ikke det er gået særligt godt men da jeg har lavet det skal det da også vises :-) Prøver igen på et senere tidspunkt idag hvor jeg bruger mit eget papir, det er jeg altså mere til.
Blomsterne er lavet med Carls Sakura punch i medium og small samt Leone Em's baby sun. Bladene er small og medium maple.

fredag den 18. juli 2008

Kort med "Golden Oldies

Jeg læste forleden at Ragna have besluttet sig for at lave et kort med hver af alle sine stempler, det gav mig vældig dårlig samvittighed for jeg købte f.eks 7 Golden Oldies i Florida i maj og jeg havde faktisk ikke engang fået dem monteret med EZ mount. Så fluks satte jeg mig for at den udfordring ville jeg også stille mig selv.
Nu har jeg så fået monteret alle min gamle folk, og har stemplet med dem alle... og de er såmænd også farvelagt. Nu mangler der så bare at blive lavet kort med dem. De to første kommer her,

Det røde kort med Millie er jeg nok mest tilfreds med af de to. Jeg har distresset begge ark papir, det røde ekstra voldsomt så der er kommet en revne. den kunne så passende holdes på plads af en "screw brad" og en billet.

det brune med Cliff har jeg lige lavet til min far, han har fødelsdag i dag så det var lige til deadline at det blev klart. Jeg er helt vild med at bruge de små stemplede billetter, så de er kommet med på begge to, bare i forskellige udgaver. På det brune kort blev billetten placeret i en lille labelholder i messing, bare så den ikke hang og "fløj" midt i det hele.

Udover kortene har jeg fået lavet to layouts i går, jeg var nemlig nede ved Jane i Horsens og lege hele dagen. Jeg kan desværre ikke vise dem her da de begge er del af et par udfordringer jeg deltager i på nettet, men hvis du besøger www.scrapsisters.dk og www.unikhobby.blogspot.com så kan du finde begge delene der. Det var lidt sjovt at lave dem, jeg tror aldrig jeg har brugt så lang tid på layouts før, der er en del detaljer på syntes jeg da selv, og især det med at beklæde og slibe chipboard bogstaver tager altså en krig.

søndag den 13. juli 2008

BOM - Book of Me

Så har jeg taget hul på projektet "Book of Me". Jeg har valgt en lidt utraditionel størrelse 6X12" ide jeg har en ide om at samle albummet med Zutter indbinding og syntes det er et lidt fedt format.
Jeg følger udfordringerne på Scrapcat, så nummer et var en indlednings side, og den blev så som vist nedenfor. Jeg har valgt at alle har en hvid ramme, siderne bliver to-sidet så den hvide side kommer til at bære et LO på hver side.
En anden udfordring er at jeg for hvert LO skal bruge noget af det jeg har på lager men aldrig har åbnet. Her brugte jeg dels swirls die som jeg købte for nyligt hos Unik Hobby, og dels et alfabet som jeg købte hos CT craft en gang i det tidlige forår.
Billedet er taget af en fotograf i forbindelse med udarbejdelse af bogen "Fritid" som jeg var med i med min interesse for spejderlivet.
Næste side var så en der skulle fortælle om mit navn, både forklaring på hvad det betyder og hvad Danmarks Statistik siger om navnet. Denne gang fandt jeg et billede fra min barndom som jeg printede i sort/hvid og lavede hele det LO i sort/hvid. Teksten har jeg lavet på den avis-generator som Gitte S fortalte om på Scrapcat for et stykke tid siden, syntes det var en lidt sjov måde at lave journaling på. Her fik jeg brugt nogen sorte knapper og bånd som jeg har fået foræret for læææænge siden, og dels sorte skum bogstaver som jeg købte tilbage ved Ryslinge og ikke har brugt overhovedet.






Endelig Scrap Igen

I går aftes blev det endelig tid til at lave scrapbooking igen, det er faktisk ved at være længe siden jeg har lavet et layout sidst.
Jeg faldt over de her billeder fra Venice Beach i Los Angeles, en gruppe optrædende akrobater der fuldstændig ignorerede det fakta at der er noget der hedder tyngdeloven. Hvad du ikke kan se på billedet er at det høje hus i baggrunden faktisk har et "kunstværk" med Spidermand, det er da vist meget passende.
Jeg skar mønsteret ud at et stykke mønsterpapir, bare for at prøve en anden måde at bruge mønsterpapir på. Brugte blomsternes kronblade til at "holde billedet på plads". Da der allerede var orange prikker langs kronbladene så fortsatte jeg konceptet med brads i samme farve, og til sidst også nogen i blå i venstre side da det var blevet lidt tomt derovre. Blomster og "tuborg" er lavet glossy.

Det andet layout er så fuldstændig anderledes. Billederne er taget samtidig med det ovenfor, jeg stod nemlig og nød underholdningen mens Christian fik sit livs første tatovering. Det var ikke fordi jeg jublede ved tanken, men han var jo 18 år og kunne bestemme selv. Heldigvis var han så forudseende at vælge en rimelig neutral tatovering og en placering der kan skjules med en kortærmet t-shirt... det er jo ikke alle steder det vil falde i god jord med en tatovering.
Jeg har valgt at lave det meget enkelt da der er mange farver og mange billeder. Placeringen af billederne liftede jeg fra en skitse hos Little Book of Sketches. den havde så godt nok en masse strimler papir bag billederne men det blev simpelthen for uroligt. Så jeg endte med et stykke sort karton, et stykke rødt karton ca 3 cm mindre på hver led, sværtede kanter, hjørne stempel i samme farve som kanterne, og så bogstaverne fra Netto. de er først duppet med en lidt lysere nuance rød bare med puden, og så stemplet med en mørkere farve hvor jeg stemplede med et lille mønsteret hjerte jeg har liggende.

Det var rigtig hyggeligt at komme igang med scrapbooking igen, håber helt det begynder at regne i dag så jeg kan fortsætte med det :-) jeg er jo alene på fortet i denne uge da Christian er med kæresten i Holland på ferie, og det er meget lokalt jeg har aktiviteter for han tog bilen med :-). Dog var jeg lige en smut inde i midtbyen og købe lang kjole til Karinas bryllup i går, der var 40% rabat på alt i "Real Silk" så jeg fik en smuk vinrød lang kjole i Thai Silke med perlebroderier og Snørreliv sat ned til 900 kr........det er da til at overskue for en festkjole.

mandag den 7. juli 2008

Et par nye stempler i brug

Nu er Christian taget på ferie i Holland med sin kæreste, og jeg udnytter roen til at få lavet et par kort. Men jeg kan jo faktisk også lige så godt vænne mig til tanken, for om under 2 uger skal jeg aflevere ham på Flyvestation Karup og så er han officielt flyttet hjemmefra!.

jeg har for et stykke tid siden fået foræret dette søde sommerfugle stempel af Lullemor, men først idag fik jeg mig endeligt taget sammen til at bruge det. Og det er jeg så vældig glad for at jeg gjorde, for det er da et helt forrygende stempel. Og sjovt at prøve at bruge et stempel uden at skulle farvelægge det :-)
Rammen i chipboard var i den æske jeg vandt hos Orion design på Ryslinge, duppet med ink i samme farve som stemplet.

Det næste er ikke så godt fotograferet, så det virker måske lige lovligt ensfarvet grønt :-) men reelt er der altså stemplet i en mørkere grøn med swirls på baggrunden det kan bare ikke ses. Cirkelerne er skåret med min nye shapecutter, jeg købte jo en brugt med en masse skabeloner til og det virker rigtig godt. Stemplet fik jeg af Suzziq for læææænge siden så det var høje tid at få det i brug.





Dette stempel købte jeg i USA i foråret men har slet ikke prøvet at farvelægge det før i aften. Det er noget rigtig nullerværk for striberne er meget smalle. Men det er nu rigtig fint når det er færdig. Jeg syntes det var sjovt med et lidt anderledes stempel, og god humor omkring alder. Blomsterne er chipboard igen fra gevinsten fra Ryslinge som jeg har stemplet på med et hjerte stempel. Bogstaverne er skumbogstaver som jeg har duppet med ink da jeg ikke kunne få fundet nogen i den rigtige farve.

onsdag den 2. juli 2008

Blomsterkort igen

I aften var jeg sammen med pigerne inde på arbejde (og faktisk også en enkelt modig fyr!) for at lave kort. For tiden er de ved at lære at lave blomsterkort, så jeg måtte også igang igen. Det blev til fire kort i aften, sjovt at prøve igen for det er godt nok længe siden jeg har været igang sidst.
Her skulle jeg lige prøve at lave en hel dekoration i stedet for "bare" en enkelt blomst. Det er sakura punch fra Carl's jeg har brugt, og marple blade i to størrelser. I midten af hver blomst er der en halvperle.


Her skulle jeg lige prøve kræfter med buketter, det har jeg altid har lidt svært ved at sætte op. Kan godt lide kombinationen af det her papir, det er dejlige farver. Stansejernet er evergreen til grenene og baby flower til blomsterne. Brads har jeg købt hos hobbyboden.

Så gik jeg helt pink amok, og pyntede bare med en enkelt stor blomst. grenene er rent faktisk træer i giant størrelsen, og teksten er skum bogstaver.

Sidste kort, syntes det blev lidt tomt så jeg må nok finde på lidt oppe i det øverste højre hjørne... måske tekst, hvad ved jeg.
Det var sjovt at se hvor meget vi fik lavet i dag, sidste gang lavede de måske et kort hver, men i dag blev der godt nok produceret igennem så alle kom hjem med flere kort. Næste klub møde er det en af de andre piger der står for det, der skal vi lære at lave æsker.... det bliver spændende at prøve, og cool at en af de andre piger også skal stå for instruktionen.