søndag den 28. december 2008

Cybercrop med mere

Endelig fik jeg hul på at bruge maske, dette layout er mit andet forsøg med en af Tim Holtz' masker.
Jeg ville gerne have mange blomster men syntes ikke jeg havde nogen der rigtig passede i farven, så jeg endte med at bruge min gode gamle retro flower. De har dog lige fået lidt ink på kanterne og en lille retroflower som center lavet i mønsterpapir. Jeg har brudt flere af mine grænser her, men mønsterpapiret lagde op til blandingen af brun og lyseblå så der var kun en vej - spring ud i det. En sidste detalje var film rammerne i venstre side af hovedbilledet. Jeg har en skummel plan med dette layout, billederne er fra min tur til Samsø - og jeg har også fået dem lavet i farver. Så et "mod-layout" må laves der kan vise at tiden ikke kun stod stille.
Dette layout er fra cybercrop i dag, vi måtte kun bruge ting med B så jeg brugte: bazix karton, basic grey papir, hvid ballpen, blomster, brads og bling. (bling er på alle cirkler i mønster papiret). Da jeg syntes det stormønstrede papir ville blive for overvældende som hel baggrund så endte jeg med at klippe to af motiverne ud og bruge dem som pynt i stedet for.

Dette var det første LO jeg lavede, nemlig en blindlift opgave med en hel masse regler. Jeg er rigtig godt tilfreds med det, og er altså helt vild med det med at farve blomster med glimmer mist, det er altså et hit!

Næste opgave jeg tog var en noget lettere opgave, nemlig en skitse. Jeg valgte billedet med hummelbien, det første makro billede jeg tog med mit SLR kamera. Er vild med de glimmer swirls, synd de er så dyre. Faktisk er jeg rigtig godt tilfreds med dette LO, meget enkelt men også meget stilfuldt, er vild med mønsterpapiret som baggrund, og fedt at bagsiden så kan give den smukke rosa baggrund for billedet. Bemærk i øvrigt også metalblomsten under billedet, det var en gave i min pakke kalender.

En anden udfordring var at vi skulle lave et layout der indeholdt et $ tegn. Og så var det jo oplagt at springe på et rejse LO fra Las Vegas. Igen fik jeg gang i kalendergaverne idet baggrundspapir og karton er fra Gydda og de små klistermærker jeg har brugt som journaling direkte på billedet er fra Lullemor. Det er noget vildt papir og ikke mindre end 3 forskellige slags i øvrigt. Pilen er rå chipboard som blev farvelagt ved at jeg stemplede swirls med petrol farvet chalk ink.

4 kommentarer:

Pia sagde ...

Super flotte layouts du har lavet, flotte farver og opsætning

Majer sagde ...

Du ønskes et rigtig godt og lykkebringende nytår.
Ser frem til at følge din blog i det nye år.
Nytårshilsner fra Majer

30/12/08 10:32

Karina sagde ...

Jeg synes at det er superflotte layouts, du har lavet.
Godt nytår til dig.

Thanni sagde ...

Flotte Lo'er du har lavet - især det med de mange blomster er jeg vild med :)
Nu må jeg vist osse igang med de masker jeg har købt - det ser supergodt ud det du har lavet :)
..og et rigtig godt nytår til dig :)