søndag den 29. marts 2009

Scrap convention Middelfart

Så er convention overstået for denne omgang, og jeg sidder og aer for mine nye indkøb. Men der blev da også lige tid til at opdatere bloggen med gårsdagens produktion.
De første billede er helt klart det layout jeg er mest tilfreds med, med billeder af min søn og hans far (ex-mand) i forbindelse med Christians udnævnelse til sergent til sergent.
Jeg brugte en del tid på at finde ud af opsætning og papirvalg, og er ret godt tilfreds med resultatet. Bedste detaljer er nok:
  1. matte med afrevet kant og brun linie tegnet langs kanten (tak til Slipsager for det tips)

  2. Håndsyet kant hele vejen rundt

  3. velour rub-on på båndet mellem billederne

  4. brugen af tråd på borten til højre.

Næste layout var faktisk det første jeg lavede, skulle nå det inden jeg skulle på kursus da jeg skulle have en enkelt ting med til konkurrencen. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, syntes der er for meget whitespace her (hmmm eller brown space :-) ). Til gengæld er der et par detaljer jeg er vældig tilfreds med, og det er dem jeg har lavet med perfect pearls.
Titlen er lavet med hvide thickers der først har fået en gang lyseblå ink (chalk) og derefter er blevet stemplet med embossing sværte hvor perfect pearls jo kan sidde fast i. egentlig er der et motiv i embossing sværten men jeg havde lidt for travlt så det endte vist mest med at være "flammet" påførsel :-)

Perfect pearls fæstner også helt filt på chipboard, igen samme procedure som med thickers.

Sidste detalje med perfect pearls er stempel borten op langs billederne. Igen er der stemplet med embossing sværte og efterfølgende lavet påførsel med pensel. Bemærk at man næsten er nødt til at bruge en vat rondel efterfølgende for pulveret er så fint at man ikke kan feje det helt væk med en pensel.

Sidste billede er fra en make-and-take jeg lavede hos Gurli fra Orion Design. her forelskede jeg mig i grunge stemplet som jeg efterfølgende måtte ud og købe, men også i det runde stempel. Desværre var det udsolgt så jeg må holde øje med Orion Designs blog så jeg er klar når det er på lager igen.

det var en meget anderledes stil end jeg normalt laver, men jeg er faktisk ret begejstret for resultatet.

Hvad angår mine indkøb så blev det blandet andet til:

  • cirkel punch 1½"
  • 2X perfect pearls i petrol farver
  • papir
  • chipboard fra Maya Road (rammer + swirls)
  • ink (en enkel lyseblå chalk cats eye)
  • grunge stempler fra Stempel glede
  • Rubons med blomster og fugle hvide+sorte fra hobbyboden.dk
  • Punch der kan lave billet hjørner og tag hjørner fra hobbyboden.dk
  • Thickers (hele 6 pakker), der var tilbud med 3 pakker for 60 kr
  • Personligt stempel + 3 tekst stempler fra Orion Design

søndag den 22. marts 2009

Lækker blogcandy med Magnolia

Hvis du er til magnolia stempler så bør du klart kigge forbi Pretty Pressings, hun har den vildeste blogcandy.

If you love magnolia stamps I recommend that you take a look at Pretty Pressings blog, she has the greatest blogcandy I have seen for a long time.

søndag den 15. marts 2009

Masseproduktion - konfirmations invitationer

En af mine kolleger har bedt mig lave invitationer til hendes søns konfirmation. Hun ville gerne have "støvede farver" og et enkelt grafisk layout. Resultatet er vist herunder.
Kortet er 15X15 cm og foldet med 5 og 10 centimer gate-fold. Kvadraten til højre skal fungere som lås for kortet, og her har jeg monteret teksten til kortet. Da jeg syntes kortet var for fladt så valgte jeg at sætte blomster på kvadraterne til venstre, to forskellige størrelser retro flower og i centeret af den mindste er der sort stickles.

søndag den 8. marts 2009

Dagens Produktion - Scrap i det jyske

Så oprandt dagen endelig hvor vi skulle til Ejsing, pyhh det var næsten lige som dagen før juleaften - fredag aften var laaaaaaaaaaaaaaaaaaang for nu var det jo næsten ligesom lige ved at det var nu :-) Heldigvis havde jeg selskab af Gydda, så vi fik hygget og snakket en masse så tiden gik nu rigtig godt.
Lørdag morgen var der afgang kl 0600, vi skulle jo nå op og sætte Gittes stand op inden arrangementet startede, og vi nåede det lige :-)
Første layout på dagen blev ret simpelt, det er fra min venindes bryllup i 2007, billederne er dem som de sendte som en del af takke kortet (også dem af mig :-) ). Jeg valgte at holde stilen helt enkel fordi papiret var udsmykning nok i sig selv, til gengæld lavede jeg så dobbelt matte i to matchende farver, og overskriften blev også pyntet.

Jeg valgte at stemple på kartonet inden jeg punchede overskriften ud, i en tone der bare lige kan anes - det skulle ikke være en kontrast bare et supplement til det glimmer jeg så lagde på efterfølgende. Det er stickles som jeg trækker ud over bogstaverne med en serviet så det bare lige kan anes.

Blomsterne matchede jo papiret fint, suppleret med et lille blomster center i dem alle tre. De små metalblomster var en del af vores goodiebag fra UnikScrap, jeg fik lov til at snuppe en af Karinas så jeg havde til alle tre blomster.

Næste layout er fra Scrapcat spillet. Jeg fik to udforderinger, dels en skitse og dels opgaven at jeg skulle ridse i billedet. Papiret er fra 7Gypsies lige som det ovenfor - de er fra samme serie. Jeg brugte rester af de prikkede papir til at udstanse retro flowers, disse fik en gang ink på kanterne inden de blev formet og monteret med en brad - den holder så også en lille kobber blomst fra goodiebag'en fra UnikScrap - et sødt center i blomsterne.
På ette layout gik jeg helt i selvsving med embossing, jeg måtte over til Gitte ikke mindre end tre gange - og brugte det på tre forskellige måder.
Første gang er min journaling, jeg er ikke imponeret over min håndskrift, men det er nu en gang min så den skal på - det er skrevet med en embossing pind og efterfølgende embosset med guld.
Næste del var min titel. Jeg lånte clearstamps af Bæver (AnnDorith) og stemplede med embossing ink. første gang embossede jeg med distress embossing, da det var koldt stemplede jeg endnu en gang - denne gang forskudt fra første titel, og embossede med guld. Efterfølgende blev titlen skåret ud og monteret med 3d puder.
Sidste embossing projekt blev min swirl. Den blev først malet med paint dapper (expresso) og efterfølgende stemplet med embossing ink og embossed med distress embossing pulver.

Sidste projekt på dagen blev en omgang speed scrap. Kl 18 var jeg ved at lukke ned, kunne ikke lige se at jeg kunne nå mere så jeg ville sætte mig og slappe af - men så sagde Lullemor om ikke vi skulle prøve at se om vi kunne nå at lave et layout på en time - inklusiv eventuelle indkøb og efterfølgende oprydning. Det kunne jeg naturligvis ikke sidde overhørigt så igang med projektet.
Jeg måtte en tur forbi Unik for at hente papir og den lyseblå karton, og snuppe bånd fra Janes taske, men så var jeg kørende.
Jeg tror det kræver lidt forklaring det her layout: grunden til den mærkelige lyseblå trekant med den hvide kant er at det skal illustrere min daværende spejdergruppes tørklæde (kan måske anes om halsen på mig - det er mig til venstre :-) ). Billederne er fra et natløb på Tydal spejdercenter (står skrevet på den hvide kant men det kan ikke ses på billedet), hvor vi skulle tage kampen op med de andre mafia familier for at vinde magten over byen efter Al capones død. Dette er beskrevet på de to journaling tags som jeg har hængt i zigzag bånd under de små billeder.
et enkelt layout men det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver sådan en tidsscrap :-) det var sjovt og jeg fik scrappet nogen billeder som jeg ellers har flyttet rundt med rigtig længe fordi jeg ikke kunne finde ud af hvad der skulle gøres.
Alt i alt en forrygende dag, det var kanon at sidde sammen med Odderne, men ikke mindst også at få hilst på en del af de piger/kvinder jeg kun kender af navn fra diverse forums. Ingen nævnt - ingen glemt.
Og dog - Sabina - tak for en forrygende dag, jeg glæder mig allerede til arrangementet næste år. Marianne og Ragna, kanon ide med scrap cat spillet - det var en sjov måde at få os "provokeret" til at scrappe på en anderledes måde på. Vi snakker allerede om at det kunne man jo godt gøre i mindre målestok når man er sammen til crop.

søndag den 1. marts 2009

Stempler på en anden måde - bedre billeder

Efter råd fra Gydda tog jeg lige nye billeder af mine kort -faktisk skiftede jeg kamera. De første billeder var taget med mit lille Ixus, nu hev jeg EOS'en frem så jeg kunne få ordentlige billeder.

Nu har jeg jo brugt stempelmotiver et stykke tid efterhånden, men altid med farvelægning. I dag faldt jeg over min gamle varmepistol og mine embossing pulverbøtter og tænkte at det måske var en ide at genopfriske den teknik.
Resultatet er disse to kort - også på størrelsen har jeg fornyet mig :-) der er altså andre størrelser end 15X15 cm.
Træerne her er stemplet og embosset med guld - blomsten er med medium og large retro flower, og så er alt ellers sat fast med eyelets. Mellem de fire eyelets i midten har jeg bundet snor for at illustrere at tingene hører sammen.

Næste kort er i samme format men vendt på den anden led. Stemplet købte jeg hos Blade Rubber Stamp i London i sidste uge, og det er embossed med Tim Holtz distress embossing pulver.... noget jeg købte hos Gydda for længe siden men helt havde glemt.........pinligt. Båndet er for at give bare en smule 3D effekt så kortet ikke er 100% fladt, det har jeg altså lidt svært ved at vænne mig til :-)

Jeg vil smide Jante på porten og ærligt indrømme at jeg syntes de her kort er for fede, meget anderledes end jeg er vant til - og meget enkle...........men fede :-)

Lørdagens produktion

Jeg fik endelig brugt mine nye faber-castell farveblyanter i denne weekend, og resultatet blev de følgende tre kort.
Jeg arbejder hårdt på at få brugt nogen af mine gamle rester af papir, og samtidig lykkedes det mig endelig at få brugt en af de små journaling pads. Dem købte jeg sidste år på Kreativ Fritid men har stort set ikke brugt nogen af dem. Knapperne blev "syet" på med scrappers floss.
Samtidig var det her så også første gang jeg fik brugt mit Magnolia stempel, jeg har altså ikke været for god til at få dem brugt.

Næste kort er med mønsterpapir i trekanter, først de to store trekanter til at danne mønsteret, og så to små trekanter i hjørnerne. tekststemplet er lavet så det er puttet ind under den ovale ramme, og ovalen er med en scalloped underdel i strib.

Sidste kort er med chipboard. Jeg har stemplet mønster med lilla og efterfølgende sprøjtet med shimmer mist i lilla. De hvide prikker er liquied pearls, og det er også det jeg har brugt som center i mine blomster.
De små foto dimser (jeg ved ikke hvad de hedder) holder fast i stempelmotivet. Den nederste ramme er lavet med lossede kanter som også er givet en portion ink.