lørdag den 23. maj 2009

Hyggescrap med Karina

Sidste lørdag var der hygge-scrapp-dag hos KarinaHadsten. Vi havde en hel eftermiddag i scrapbookingens tegn, og fik da også produceret en del. Jeg valgte at følge en regel der hed at hver gang jeg havde lavet et LO så skulle jeg lave et kort af resterne, så derfor kommer mine billeder i det følgende som scrap-kort-scrap-kort :-)
Første LO er med motiver fra da Leone Em besøgte mig for nogen år siden. Gydda og KarinaHadsten var med på 3 dages intensiv kursus i floral punch craft, og det var lange dage fra 0930-2130..........og vi blev trætte før Leone :-)
På dette LO fik jeg brugt nogen ting jeg ikke har haft gang i før, nemlig de rub-ons jeg købte hos www.hobbyboden.dk for et stykke tid siden, og min ny sommerfugle die. Sommerfuglen havde to hakker midt på kroppen, så det var oplagt at montere ham med et stykke bånd.

Det matchende kort er så vist nedenfor. her fik jeg lejlighed til at bruge mine nye nestabilities, jeg er lidt vild med de labels/rammer som jeg har fået her sidste gang. Tekststemplet er fra oriondesign.blogspot.com, det er jeg rigtig glad for og har allerede benyttet flere gange på kort.

Næste LO er med billeder fra en middag hos Bo og Gina, med masser af lækker mexikansk mad som Gina er mester i at lave. Christian var med, og hans favorit var helt klart pecan pie.
Jeg har pyntet med net og bånd, har lavet en sød blomst af retroflower og cirkler i papir og punchinella. Pynten ved blomsten er så en crystal swirl.

Igen skulle der jo laves et kort, og her fik jeg også brugt de sidste afklip af min crystal swirl. Motivet er fra min kalendergave fra Slipsager, det er faktisk nogen ret lækre motiver jeg fik der. Igen går alle materialerne igennem som på LO'et så jeg har naturligvis også net og bånd, men her har jeg så valgt at benytte nogen rigtig søde vintage roser som jeg købte hos www.gavlhuset.dk da vi var deroppe og holde kursus for nyligt.
Sidste LO er motiver fra første ferie i Italien, mine forældres sølvbryllupsrejse for MANGE år siden. dette ses blandt andet af det fantastiske blomstermønster på min mors bikini :-) samt det faktum at hende teenagepigen nede ved vandet faktisk er mig.
Her har jeg revet kanter på det lyseblå papir, farvet dem og tegnet kanterne op med hvid tusch. Blomsten er placeret ovenpå en roset af petrol net, og der er lavet swirls med knapper.




4 kommentarer:

Thanni sagde ...

Super skønne ting du har fået lavet - både LO'er og kort :).. de blomster du har lavet er da lige bestemt et lift værd, de er så søde :)

Linda sagde ...

Hvor nogle fede ting du har fået lavet. Kan du nu have en rigtig god ferie på Samsø i næste uge. Det glæder jeg mig til at høre om.

Pia sagde ...

Kanon flotte ting du har fået lavet, det er altid dejligt med en scrappedag.

MULTISCRAP sagde ...

Flotte Layouts - god ide at lave et kort med det samme af resterne -eller gemme dem til "ruller"....

Iben