søndag den 21. juni 2009

Sommermødei Odder

I dag var der sommermøde i Odder, og vi havde en rigtig hyggelig dage. Jeg havde et klart mål, jeg skulle lære at maske stempler, og nedenstående er resultatet af dagens kamp. Da jeg havde fået en bestilling på et par studenter kort måtte mine Magnolia stempler i brug.
Dette er faktisk dagns sidste kort, og det lykkedes mig faktisk at få lavet et drengekort med blomster :-) de er da brune så er det næsten lovligt :-)
Baggrunden er et lækker Hero Arts tekst baggrunds stempel jeg har købt hos Kreative Fornemmelser. Det stribede papir er faktisk affalds papir fra sommerhus turen, Ann Dorith kasserede det men heldigvis fangede Karina det og så var jeg reddet for jeg manglede noget med blå :-)

Næste kort er så ikke masket, til gengæld er det sorte stempeltryk lavet med embossing, og det fremhæver virkelig pelsen på musene. Jeg har købt 3-4 forskellige motiver men har haft rigtig svært ved at få gang i dem - men mon ikke det her var en god start.

Dette stempel er direkte inspireret af det forrige nummer af Ett Trykk hvor man havde lavet maskingen med baby bamsen her. Det var faktisk dagens første forsøg med maskning.

Der var så også en bestilling på et pige studenter kort, og hun skulle jo naturligvis have samme behandling, altså maskning og tekst stempel baggrund. Under hende er sat en bort af blonder, der er monteret to små hortensiaer og selvfølgelig lige et par charms også.... det er så ikke særlig selvfølgeligt for dem har jeg godt nok haft svært ved at komme igang med at bruge.

fredag den 19. juni 2009

Endelig billeder fra sommerhusturen

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at tage billeder af produktionen fra sommerhuset.
De kommer lige i vilkårlig rækkefølge, kan ikke helt huske hvad der blev lavet hvornår.
Dette LO var en udfordring der fulgte med gaven jeg trak i vores pakkespil, her skulle farverne som du kan se i striberne bagved repræsenteres, og så skulle jeg naturligvis bruge de ting der var i gaven. Inspirationen var en etiket fra et par klip-klapper netop i de striber der. At det så passer perfekt til de noget farvestrålende kostumer vi har på er jo bare herligt.
Ringen er i chipboard og er stemplet med swirls.
Mønsteret på baggrunds kartonet er stemplet med klar embossing sværte, det giver en rigtig lækker effekt.

Dette er selvfølgelig også en udfordring, denne gang fra scrap katte spillet. her fik jeg gang i grunge stempler på kanterne igen embossed, jeg fik brugt sandpapir på kanten af billederne og der skulle være en cirkel som en del af baggrunden. Billederne er i øvrigt min søn, svigerdatter og undertegnede - vi var ved fotografen sammen, og det blev ikke kedeligt :-)
S
Næste projekt var et billede fra EUROSTAR konferencen sidste efterår, her var vi 4 kollegaer afsted. Da der er rigtig mange farver i billedet, primært fra den kæmpe sofa vi sad i, så syntes jeg det skulle være forholdsvis neutralt det jeg lavede ellers. Kan rigtig godt lide de mixede blomster.

Her fandt jeg en flok billeder fra vores påsketur til Brussels, igen kan man vist godt se at min svigerdatter har humor ikke :-) her forsøgte jeg at trække de swirls der var i papiret frem ved at supplere med den store i chipboard, den er naturligvis embossed :-) De tre billeder til venstre forsøgte jeg at få til at virke som en filmstrimmel, der er huller hele vejen ned af begge sider af kartonet, og så har jeg trukket bånd igennem hele vejen også.

Så skifter vi til kort. De følgende kort bærer alle præg af at vi havde været forbi kreative fornemmelser og købe stempler, og ikke mindst den fantastiske hvide embossing pulver MUMS!
Jeg har nok lidt fortrudt at jeg ikke fik købt det her stempel, jeg er helt vild med den fern... uha den er flot. Heldigvis har Else og vist også Linda den, så om ikke andet så kan jeg snige mig til at stemple lidt når vi er sammen.


Dette kort har jeg heldigvis købt stemplet til, denne gang embossed men hvis man stempler uden embossing vil knupperne på grenen have forskellige nuancer! lidt flot syntes jeg. Kanten på papiret nedenunder har fået en gang ujævn embossing sværte og så lidt guld pulver på, kan godt lide den lidt ustrukturerede kant.

Dette stempel købte jeg faktisk på Convention ved Multiscrap, men det her er så første gang jeg fik det brugt.

Det samme gælder de små embossede frimærker her. Faktisk så var det fire små embossing folders der fulgte med min cuttlebug i sin tid......pinligt at jeg ikke har fået dem brugt for de er faktisk ret søde. Der fulgte så også en lille die med der giver frimærke effekten.

Helt enkelt kort, her fik jeg brugt mit nye baggrunds stempel, det skal jeg nok blive glad for. Jeg er faktisk faldet lidt for den her helt enkle stil - der er en renhed i linierne, det tiltaler mig rigtig meget.
Tekst stemplet er fra orion design.

Kom til at købe journaling sider fra Prima da jeg var hos Multiscrap, så jeg tænkte at jeg måtte få taget mig sammen og brugt dem. Det kom der nedenstående kort ud af. Jeg er lidt vild med det bånd eller mesh som jeg har brugt på mange af kortene, faktisk købte vi det i Blokhus hos en lys forretning. desværre kan man ikke se teksten på tagget så godt men i virkeligheden er det heldigvis fuldt læsbart.

torsdag den 4. juni 2009

Billeder fra højskolen

Lige et par billeder eller tyve fra sidste uges højskole ophold. Vi fik prøvet en masse teknikker af og resultatet af dem skal i da se :-)
En af de første opgaver var at tage et billede fra en skør vinkel. jeg valgte at fotografere vejskiltet, og testede hvor skarp en vinkel det kunne tages i så man stadig kunne læse teksten. Efterfølgende har jeg så leget med at maske skiltet og lægge en blur udenom det så det kun er skiltet der står skarpt.

De næste to er endnu et eksempel på at maske noget af et billede og så gøre "noget" ved resten. Her valgte jeg at maske skiltet, og efterfølgende lave alt andet sort-hvid. Jeg var så heldig at sidde ved siden af Gydda, og hun har betydelig mere styr på Photoshop Elements end jeg har... så hun kunne fortælle mig lige hvordan det skulle gøres.


Et andet eksempel på brug af blur. Jeg havde ikke fået lavet baggrunden uskarp nok da jeg tog billedet, og ville gerne have blomsten til at træde tydeligere frem. lavede en oval maske rundt om blomsten og gjorde resten af billedet utydeligt med "blur".

Et af de sjovere billeder med blur. Jeg syntes næsten at bussen er på vej ud af billedet. Det tog lidt tid af få lavet masken da jeg ville have den helt tæt om bussen, men her hjælper den "magnetiske lasso" i Elements altså godt til. Igen har jeg markeret bussen, lavet "select inverted" og så ellers blur på resten af billedet. Der er mange former for blur, i andre billeder fra ugen har jeg valgt at benytte en der giver "streger" så der er bevægelse i billedet, eller "radial" så det lige som "stråler" ud fra centrum af billedet.

Næste teknik vi arbejdede med var at lege med kameraets lukketid. Hvis man vil fastfryse en bevægelse skal lukketiden være lille, men hvis man vil give billedet en fornemmelse af bevælgelse, som f.eks ved vandet nedenfor så skal man lade lukketiden være stor.
Det første billede er taget gennem et hul i et plankeværk. jeg kan godt lide fornemmelsen af en indramning, og samtidig også den "blødhed" vandet får fordi jeg har lavet lang lukketid.

Det allerførste vi skulle prøve med lukketid var at fange bevægelsen i en græsmark i blæsvejr. Som du måske kan se er dele af græsset mere "utydeligt" eller udtværet, det er altså med vilje :-) det skulle nemlig gerne give fornemmelsen af at det er i bevægelse.

Et andet eksempel på vand, det virker næstne helt fløjlsagtigt.

En rigtig sjov teknik, men også temmelig besværlig at få til at lykkes er panorering. Her har man lang lukketid, og lader kameraet følge det der er i bevægelse. Dermed skulle man gerne få motivet til at stå skarpt mens baggrunden stadig er sløret. Det bedste forsøg på det er denne knallert, fornem "fart stregerne" i baggrunden.
Vi følte os lidt skøre da vi stod 6 mand på rad og række nede på fortovet i Kolby og fotograferede bilerne der kom fra færgen :-) hvad må de ikke have tænkt :-)

Denne solnedgang er ikke helt standard, de fleste fotograferede en "rigtig rød" solnedgang, men jeg kunne godt lide kraften i solen som den kom ud af skyerne, og også reflektionen i vandet. Igen arbejdes der med lidt længere lukketid, og her var jeg også inde og pille ved ISO indstillingen på kameraet for at det kunne håndtere det dårlige lys.
Blænde er en anden god ting, hvis man har høj blænde har man høj dybdeskarphed, hvis man har lav blænde har man lav dybdeskarphed. Det sidste bruges rigtig meget når man laver makrobilleder, motivet skal stå skarpt men baggrunden må meget gerne være mere utydelig.
Første forsøg blev ret underholdende, jeg forfulgte den stakkels hummelbi rundt på hele busken for at få det rigtige billede. Jeg kan bedst lide det her, kan godt lide at han faktisk er lettet og at man kan se hans skygge i bunden af blomsten. Vi har været inde og snyde lidt (min lærer og jeg) da man slet ikke kunne se dens vinger. Vi har lavet en lille maske rundt om hver vinge og lavet det område lidt mørkere/skarpere så man fornemmer vingerne.

Denne bonderose er fotograferet i Nordby, jeg har pillet lidt ved skarpheden (unsharpen mask) for at give den skarphed og et næsten grafisk udseende. kan vældig godt lide det billede, og det er lige så flot i A4 udskrevet :-)

Denne klokkeblomst har jeg faktisk mere taget med på grund af græsstrået ovenfor. Det ser rigtig godt ud med den bue indramning det giver.

bøgegrenene står rigtig skarpt her, mens skoven bagved er utydeligt. Det fremhæver motivet rigtig godt og leder øjnene på vej derhen hvor jeg gerne vil have man skal kigge.

Her var jeg egentlig i gang med at fotografere blomsterne men så fangede dette motiv mine øjne. Ved at have den lave blænde og fokusere på bladet, så kommer blomsterne til at stå utydelige og slørede mens bladet er knivskarpt.

Dette er så lidt snyd, jeg har selv stillet stenene op :-) og så ellers ned på maven og tage billedet midt på stranden. Man lærte virkelig at abstrahere fra hvad andre tænker når man fiser rundt med et kamera på den måde, det er rigtig sjovt at se hvor mange billeder man har af hinanden liggende, siddende eller stående på mystiske måder mens man er igang med at tage et billede :-)
Hvis du nåede med helt herned, så mange tak for din tålmodighed - det var et laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt indlæg i dag :-)