torsdag den 9. juli 2009

Masser af kort

Forleden dag faldt jeg over min kasse med alle de farvelagte stempelmotiver, og jeg besluttede mig for at det vist var høje tid at få dem brugt. Så de følgende kort er alle lavet med allerede farvelagte motiver, noget jeg normalt syntes er lidt træls fordi jeg ikke nødvendigvis har det helt rigtige papir til det. Men det er vist gået okay denne gang :-)
Første kort er lavet med en af de nye labels fra Spellbinders serie af lækre dies. Baggrundspapiret har fået embosset en swirl og en sommerfugl (stempler fra prima build a swirl serien), og blomsterne er også punched ud af mønsterpapir fra serien. jeg gjorde mig lidt umage for at centrere punchene så man fik fuld glæde af de blomster der var i selve papiret også.
Afsluttet med to eyelets hvor der er trukket snor og her hænger en lille sommerfugle charm.

Her har jeg gang i et lille pindsvine motiv. Det er faktisk helt tilbage til sidste eller forrige tur til Ejsing!. jeg valgte at benytte fiskars borderpunch i siden på et stykke orange karton for at give lidt liv, og bandt et lille cremefarvet bånd om hele kortet. Tekst stemplet med stregkoden sætter lige prikken over i'et - det er faktisk ikke meget jeg har brugt det men det må jeg da vist hellere til :-)


Endelig et drengekort uden blomster! igen er motivet tilbage fra Ejsing tror jeg, malet hos Unik Scrap :-) jeg har brugt punchenilla og små blomster clips til at pynte lidt, og afsluttet med lædersnoren med perlerne i.



Her forsøger jeg mig nok ovre i lidt vintage stil, måske ikke helt men lidt :-) igen spellbinders dies, og bemærk også den søde swirl. Den er lavet med stickles ud fra en skabelon som KarinaHadsten havde med forleden dag da vi legede her hos mig. Afsluttet med blonder, roser og pins - og et lille tekst stempel i form af en billet.



Her forsøger jeg mig med asymmetrisk gate-fold kort. Lukket med pink snor ved at binde det om de flotte store brads med blomster motiverne. Læg lige mærke til den detaljer, de brads må jeg klart have nogen flere af ovre fra Gitte. den hvide baggrund bag bamsen er embossed med en Cuttlebug embossing folder, og retro flower er lige blevet tilrettet lidt med en border punch så den ikke bare er med runde kronblade som den plejer. Afsluttet med liquied pearls i midten af blomsten.



Dette stempelmotiv farvelagde jeg nede ved Lullemor med hendes twinkling H2O. igen er der rå kanter på papirene, det kan jeg slet ikke lade være med at gøre efterhånden :-) en lille udstanset sommerfugl (punch fra Martha Stewart som KarinaHadsten havde med), fiber bånd i sandfarvet og blomsterne er hortensiaer købt hos Multiscrap. Også her er det faktisk lykkes mig at få gang i pins - det går fremad :-)



Et herrekort må det her vist være, Jeg kan godt lide den enkle stil hvor jeg har brugt ovaler og scalloped ovaler fra Spellbinders, tekst stempel fra Orion og ikke mindst stickles fra Hobbyboden til at lave halvcirklen i venstre side af kortet.
Da vi var til midnatsscrap hos multiscrap så jeg hendes LO med de små ruller papir, og det måtte jeg da også prøve, så det er også blevet pynt på dette kort.


3 kommentarer:

Pia sagde ...

Hold da op, sikke kreativitet og så mange flotte kort, lækre motiver og farver du har brugt

jane sagde ...

du har godt nok været aktiv sødte.. men det er selvfølgelig også over lang tid.. Jeg er helt vild med det øverste stempel.. den er da godt nok for sød den hund.. og hvor er det nogle dejlige farver du har brugt. Og jeg tror at jeg er nødt til at lifte den ide med snoren.

Thanni sagde ...

Skønne kort du har lavet - det er da vist gået meget godt med de præ-farvede motiver ;)