tirsdag den 5. januar 2010

Et enkelt layout blev det til

I juleferien fik jeg lavet et enkelt Layout for første gang i meget lang tid. Det er svært at få ordentlig dagslys til at fotografere i, så jeg håber du kan leve med det her. Motiverne er meget gamle, nok ca 10 år - og stammer fra en sommerferie på en ødegård i Sverige.
Jeg har raspet kanten på det store mønster papir, og sat drengenes navne på med stickers i toppen af hvert billede. Blonde og målebånd er fra årets pakkekalender. Det er ikke det mest avancerede layout jeg har lavet nogensinde :-) men hvor var det dejligt at få lavet bare et enkelt igen.
Det blev også til et par enkelte kort i juleferien, men dem må du over til hobbybodens design blog for at se :-)