søndag den 9. januar 2011

Udfordringen på Scrapcat - brug 100 ting

Jeg er med i en udfordring på scrapcat hvor man skal bruge 100 forskellige ting i løbet af januar. Jeg har benyttet chancen til at få brugt nogen af alle mine rester af både papir og "dims", så her kommer lige lidt kort.

Første kort løser udfordringen med en tuborgklamme. Jeg har brugt den klamme der faktisk sidder udenfor selve mønsterpapiret på den hvide strimmel :-) fandt så også et par gamle blomster af en type jeg ikke bar brugt LÆNGE - de kom også i brug sammen med et lille motiv der lå og så ensomt ud :-)
Næste kort er lavet med en stor sommerfugl i chipboard. Den har fået en gang crackle paint og derefter lidt mørkere lilla stempelsværte for at distresse den. Efterfølgende blev den pyntet med masser af halvperler og lidt blonde som bort nederst på kortet.
Næste kort er med papir fra Websters Pages. Teksten er skrevet med små sticker bogstaver, under sommerfuglen ligger rå filt og scrappers net. Sommerfuglen har fået en gang ink for ikke at være så "fersk" i farven.
Som tidligere nævnt er jeg i en "enkel" periode, jeg kan godt lide at kortene ikke er for overfyldte og det ses også tydeligt her. Spændet er i chipboard og er blevet påført mønsterpapir, har fået sværtet kanter og er monteret mere organza og en enkelt rose. Resten er bare et spørgsmål om papir borter på den anden led.
En anden websters pages rest i brug her. Det var de absolut sidste rester af det, men det var lige nok til to kvadrater som fik rundede hjørner og en smule sværte på kanterne. Pyntet med en blomst bestående af 3 forskellige størrelser blomster og monteret med en stor brad. på det rosa karton nedenunder har jeg brugt et rigtig sødt prima clearstamp, en doily som jeg fik som i mit "job" i design teamet på hobbyboden.

3 kommentarer:

Fru Larsen sagde ...

Det må da være dejligt at få brugt en masse rester, det er så let hele tiden bare at købe nyt, men det hober sig op jo! Fine kort, dejligt med det enkle ind i mellem!

Berit Bilde sagde ...

Ja man kan sagtens trylle med rester. Sikke mange flotte kort.

Marianne sagde ...

Sikke dog nogle lækre - og meget, meget forskellige kort... :) Super, at du gider at lege med hos os :)