søndag den 5. juni 2011

Igang med billeder til gangen

For et par uger siden var jeg lige ved at smide et par gamle malerier jeg har lavet ud - de var ikke særligt godt lavet og de skulle bare væk. Men pludselig slog det mig; jeg havde set de flotte billeder Suzziq havde lavet med papir, dims og glimmermist - måske kunne jeg lade mig inspirere af dem og lave min egen fortolkning af de teknikker. Jeg havde godt nok hverken gesso eller modelling paste, men så måtte hvid hobbylim bare være nok.

Først beklædte jeg kanvaset med strimler af afrevet restepapir - ikke nogen særlig orden, og ikke voldsomt matchende i farverne heller.
Da det var tørt fik hele overfladen en portion grøn glimmermist og tørrede en gang til. Jeg syntes ikke der var farve nok på så jeg lagde et lag grøn glimmer glam over. Faktisk prøvede jeg at bruge en 12X12 træ maske til det men der var så lidt farve at motivet ikke trådte ordentlig frem på den mangefarvede baggrund.
De to borter i siderne er lavet med distress ink og en maske.
Blomsterne var oprindeligt råhvide men fik også et ordentlig lag glimmer mist og blev samlet med en stor brad.
Blomsten skulle jo have blade, dem lavede jeg af en flok knapper der blev limet på en ad gangen - sådan lidt på må og få. Så lige et par sommerfugle, to hjørner og to stykker metal tekst som fik en gang alcohol ink inden de blev monteret - og vupti havde jeg et nyt billede til gangen.

Det her er jo så projekt nummer 1, men jeg havde jo to billeder. Næste kanvas er beklædt med papir og har fået glimmer mist og glimmer glam - nu skal jeg "bare" have fundet ud af hvad der skal ske herefter :-) fortsættelse følger.

3 kommentarer:

Gitte Grønfeldt sagde ...

Kanonflot - jeg skal lige love for, at du slår dig løs med maling og lim og spray og splat for tiden - dejligt :-D

Jean sagde ...

Ser vildt godt ud ;)

Netti sagde ...

Hvor er det rigtig flot lavet. Jeg er sikker på at det kommer til at se hammergodt ud i din gang :)