mandag den 27. juni 2011

Vest nummer to

Hmm faktisk er det vest nummer et nu jeg tænker over det; det var da jeg så den i Viborg ved Kreativ fritid forrige år at jeg besluttede mig til at prøve at strikke igen. Men jeg må så også ærligt erkende at det lige tog godt et år inden jeg fik taget mig sammen til at bestille garnet, det er nemlig det dyreste garn jeg nogensinde har købt.
Garnet er en blandingsgarn med silke, alpaca, kasmir m.m og et kit til en vest inkl. opskrift kostede ca 600 kr!! men jeg måtte eje den for den er nemlig lidt speciel.....
'
Den kan vende på to måder! jeg kan personligt bedst lide den når den vender som på billedet ovenfor da mine arme så bliver dækket lidt til, men hvis jeg nu havde haft en lang top på i stedet for den korte her på billedet så tror jeg den kunne være fed som nedenfor - men kors hvor får jeg pludselig fokus på mine arme :-)
Største projekt var faktisk ikke at strikke den, nej det var at få maskerne til at løbe så alt det "løse" blev dannet - det var noget af en kamp hvor de nærmest måtte tvinges pind for pind, men det lykkedes til sidst.

Ingen kommentarer: