mandag den 25. juli 2011

Igang med badeværelset

Jeg er måske lidt stille på hobbyfronten lige nu men jeg ligger såmænd ikke på den lade side.
I weekenden fik jeg mig nemlig taget sammen til at sætte mit badeværelse i stand.


Jeg har malet vægge og loft, og skuret fliser og fuger ned på væg og gulv. Så var jeg en tur i IKEA og købe de to vægskabe og det flotte spejl, og fik assistance fra Christian og Heidi til at få det hængt op. I skrivende stund er der lidt udfordringer med den nederste låge men jeg er næsten færdig :-) beklager det dårlige billede men der kommer meget lys ind.


Så fik jeg hvad jeg selv syntes er en sjov ide; jeg købte en vinholder i IKEA til at opbevare mine håndklæder i! Og så nye håndklæder i de to farver der matcher mit nye forhæng.


Og måtterne blev orange - totalt retro :-) egentlig er jeg ikke så vild med måtter i badeværelset men da der ikke er gulvvarme så kan det være en kold fornøjelse om vinteren.


Her er lige et nærbillede af mit nye skab (og mig). Syntes det er lidt sjovt med metalstangen og krukkerne.

Nu mangler der bare:
- lågen der driller
- vaskeklude i samme farve
- noget pynt på hylden
- måske en plante øverst

Så nu kan jeg leve med de gyslige fliser lidt igen :-)

/Gitte

søndag den 17. juli 2011

SMASH Book - take two

Jeg lærte lige noget i dag - husk at tjekke om det er FOR tykt det chipboard du bruger til din forside og bagside når du laver albums der skal indbindes med zutter! det jeg havde brugt til forside og bagside til min SMASH book var ALT for tykt, så da jeg skulle lave hullerne så gik det helt galt. Selvfølgelig havde jeg ikke mere i den serie mønsterpapir, og kunne heller ikke rigtig finde noget jeg syntes passede voldsomt godt til det så hvad gør man så? - starter forfra!
Heldigvis havde jeg købt noget chipboard hos Hobbyboden til min bigshot og det var da ikke for tykt :-) så bogen blev lige lavet 1 cm smallere så det passede med bredden af chipboardet og så blev der lavet nye lommer i samme serie mønsterpapir som de nye forsider og bagsider.



Faktisk endte det med at jeg syntes den er flottere nu, så det var okay i sidste ende :-)

fredag den 15. juli 2011

SMASH book

Igår aftes hyggede Odderne sig med en gang CYber scrap, og i den forbindelse kom vi til at snakke om SMASH books. Jeg anede ikke hvad det var og surfede lidt rundt for at lære mere, og kom også forbi denne video på youtube. Den tændte mig, for det var da sjovt at lave sådan en SMASH book helt fra bunden af i stedet for "bare" at købe en der er lavet - selve processen med at lave den syntes jeg var lidt spændende. Jeg endte med at sidde til midnat og rode med det, men så manglede jeg også bare at få en spiralryg monteret - desværre er zutteren hos Karina for øjeblikket så det må lige vente. Men i skal da se billeder af hvad jeg har bedrevet :-)
Sådan ser bogen ud når den er lukket, jeg har bevidst valgt ikke at pynte den, der kommer måske lige nogen thickers på med en titel men ellers skal papiret stå alene. Bemærk også pennen i højre side. 
 For- og bagside er beklædt både for og bag med mønsterpapir - samme serie men to forskellige farver. Den stribede side til højre er faktisk en lomme på den anden side hvor du kan gemme udklip m.m indtil du lige får det limet på. Faktisk har jeg sat en lomme ved hvert faneblad så der er en midlertidig parkering til jeg kommer i nærheden af en limstift (har ikke lige den smarte pen med indbygget limstift)
 Og så går det ellers over stok og sten med faneblade (se her fik jeg så brugt mit filefolder punch langt om længe) og som sagt med en lomme ved hvert faneblad.
 Første fane indeholder de for-printede sider som jeg kunne hente i forbindelse med videoen jeg referere til ovenfor.
 Så er der sider med mm papir og med linieret og ternet papir - det printede jeg her
Den sidste fane indeholder akvarelpapir, bare for en sikkerheds skyld hvis jeg nu skulle fliippe ud og male med akvarel - kunne også bruges til at tegne lidt zentangels på.
Bagsiden har en ekstra bane med papir for at holde fast i de tre båndløkker som jeg lavede for at kunne have en pen siddende. Egentlig kunne de bare have været under bagstykket.... jeg glemte bare at sætte dem fast da jeg limede den fast :-)
Sådan ser den ud i al sin enkelthed, ikke en masse dims og den slags, enkel som en SMASH bog skal være :-)

torsdag den 14. juli 2011

Hov havde jeg også den die....

Har du det aldrig sådan når du kigger rundt i gemmerne i dit scraprum? hov havde jeg sådan en, det havde jeg fuldstændig glemt. Sådan havde jeg det idag da jeg rendte ind i denne die fra Tim Holtz med de søde skæve huse.
Tænkte at den jo var perfekt til et mere maskulint kort så jeg kørte den en tur igennem min bigshot sammen med noget kvistkarton i 14 cm bredde. Så blev der lige lavet to score lines så jeg kunne folde som "gatefold" med stort overlap, husene fik lidt grønt ink i kanten - og kortet blev dekoreret med papir fra Websters pages og et stykke af det kraftige twine jeg købte hos Gitte på Samsø i sidste uge.
Faktisk var det primært det stribede papir jeg havde tænkt som dekoration men da jeg havde skåret det første stykke og vendte det rundt så opdagede jeg at jeg lige præcist havde fået hele teksten med som var på forsiden af papiret - så det blev en kombination af striber og tekst for jeg syntes faktisk teksten er helt fantastisk.

For at kunne holde kortet lukket har jeg brugt den grønne taperunner med ikke-permanent lim - så kan det åbnes og lukkes unden problemer. Et meget enkelt kort men stadig lækkert og meget maskulint.

tirsdag den 12. juli 2011

Frokost af egen avl

I dag har jeg formførste gang været nede og hente til et helt måltid i min fine urtehave. Det var en dejlig fornemmelse at gånder og plukke friske bønner, slikærter, en enkelt hvid gulerod,2 slags salat og lidt friske rødbede blade. En af havenaboerne kom med lidt mynte til mig som da også skulle prøves, så her er mit måltid;



I kruset er der te lavet på friske mynte blade og sødet med honning fra Samsø, se billederne nedenfor for detaljerne af de to tallerkener.


Først en frisk salat med to slags salat, rødbede lade, slikærter, hvid gulerod og så ligensuppleret med en købe gulerod. Dressing af olie, balsamico og Samsø honning.


Ristede friske Bønner med syltede chili, løg, hvidløg og små cherry tomater. Krydret med gulerodstop, salt og paprika.
Det var sjovt at prøve at lave mad bare sådan ud fra hvad jeg nu havde af grøntsager i haven og det er absolut ikke sidste gang det sker :-)

/Gitte

lørdag den 9. juli 2011

Mit scraprum

Tænkte det måske var på tide at jeg fik vist mit scraprum herude, projektet har været længe undervejs og er ændret mange gange - men nu er jeg tilfreds.

Gavlvæggen rummer mine Bestå reoler fyldt med dejlige sager :-) den venstre er personlige papirer og fotos men resten er til scrap. Jeg har prøvet at sortere sådan at det jeg ikke bruger så tit er derinde mens det der er i brug hele tiden står i den åbne reol.





Min arbejdsplads. Bordet er faktisk et IKEA spisebord jeg har arvet efter min søn og svigerdatter, og det er perfekt for når den ene plade er i så er der lige en arbejdsplads for enden af bordet også. Lige nu står min laptop der men ellers bruges den også som malerplads, embossing plads m.m. Galleri hylderne og stængerne hænger som de altid har gjort, dem kan jeg slet ikke undvære.



Her er nok den største ændring; jeg har endelig fået en plds til mine maskiner så de ikke skal pakkes ud og ind hver gang jeg skal bruge dem. Der står min bigshot, bigbite og squeeze, og nu har jeg lige fået en fin lille symaskine af Else, lige til at sy på kort og layouts med - den skal naturligvis også stå der. Til sidst står min spray kassse, så har jeg et samlet sted at grise når jeg bruger mist og den slags.
I  reolen er mine dies, umonterede stempler (hmm i hvert fald nogen af dem :-) ), blomster og lidt stof i de store kasser.
Jeg har fået hængt tre rækker stænger op bag døren til mine store stansejern, og over reolen er der tre rækker gallerihylder til stempler, udstilling m.m


Sidste væg er der ikke så meget på, det er nemlig skråvæggen :-) i kommoden har jeg alle mine punches... og det er en del. Har nok omkring de 200 punches (måske lidt mere endda) og de er sorteret efter blomster, blade, div motiver, borders m.m. Ovenpå står min sidste anskaffelse, men fine nye canon printer - den er et HIT!
Under bordet til venstre kan du måske ane min papirvogn, den kan jeg slet ikke leve uden. Jeg er nok grundlæggende et ordensmenneske så det at kunne sætte ting i system og sortere i hængemapper er LIGE mig!

Det var det, håber du har fået et lille kik der måske også kan inspirere dig - som du kan se er jeg lige som de fleste andre en stor IKEA fan.... faktisk er skalstolen ved døren eneste møbel der ikke er IKEA :-)


/Gitte

fredag den 8. juli 2011

Min første filtede hat




Så har jeg strikket/filtet min første hat. Garnet blev købt i Pinsen da Karina og jeg var på udflugt til Læsø, og der gik ikke lang tid efter jeg kom hjem før pindene kom i gang.
Det er en meget let opskrift, så det var ikke noget langvarigt projekt :-) største udfordring var faktisk at få vaskemaskinen til at filte den, der måtte tre forsøg til før det lykkedes. Første forsøg på 40 grader gav stort set ingen effekt, anden forsøg på 50 hjalp lidt men den var stadig alt for stor og strik agtig så til sidst fik den en tur på 60 grader :-) nu er den filtet som den skal være men desværre også lige på grænsen til at være for lille :-(. Men mon ikke bare jeg skal gå lidt med den så den tager facon efter mit hoved, gjorde det selvfølgelig mens den var våd men den skal nok have lidt mere tilvænning :-)
Det næste bundt garn ligger klar i råhvid og jeg skal klart igang med næste hat snart.
/Gitte

onsdag den 6. juli 2011

Smagen af Samsø




Så nåede jeg til enden af min mini ferie på Samsø, og dette må være et passende billede at afslutte med :-)
Hvad er mere typisk for Samsø end smagen af nyplukkede jordbær og ærter, havet omkring øen og den fantastiske følelse af ro og tryghed.
Jeg tager hjem med følelsen af at være kommet helt ned i fart, at have haft skønne rolige timer med to dejlige mennesker, og med dejlige natur oplevelser i bagagen. Så er man da et heldigt menneske når man får sådan nogen oplevelser med i bagagen :-)
/Gitte

mandag den 4. juli 2011

Hyggestund på Samsø




I dag har jeg primært lavet to ting; tullet rundt i butikken hos Gitte og Claus og aet varene, og har cyklet lidt rundt på sydøen.

Cykelturen gik først fra Kolby til Tranebjerg via Brattingborg gods, så tilbage til Kolby og videre til Kolby kås. Ruten blev sådan for at jeg lige kunne snuppe et par caches undervejs og nyde de små byer undervejs.

Nu sidder jeg på Gitte og Claus' terassse og nyder roen og fuglene en times tid indtil jeg skal igangværende med at lave mad :-)

/Gitte

søndag den 3. juli 2011

Kort fra sidste søndag

Sidste søndag var de fleste af Eastcoast Scrappers samlet hos Jane i Juelsminde for at indvie hendes nye scrapværelse med maner :-)
Vi var alle dybt misundelige på de mange kvadratmeter hun har fået, det bliver lækkert når det kommer helt på plads. Og så er der plads til at vi kan sidde 6-8 mennesker og scrappe!!!
Jeg havde kun taget med til at lave kort, kunne ikke lige overskue at finde frem til scrap - så her er hvad der blev produceret.

Her har jeg gang i tre lag. Først embossede jeg kornaksene med hvid embossing. Så stemplede jeg teksten med mørk grøn distress ink og til sidst fik hele overfladen en tur med ink applikator og en lysere nyance distress ink. Grenen er fra et kit jeg vandt til Scrap i det Jyske.
Jeg har købt en lækker lille papir stack hos Hobbyboden med drenge/mande farver og den måtte lige prøves af til et Donna kort. Jeg er doven så jeg gider ikke sy hele vejen rundt, valgte i stedet at "sy" med en hvid marker :-)
Ofte pyntes disse kort med lidt blomster og bling men jeg valgte at holde det helt enkelt denne gang, at lade uglen være det der var i fokus.
Så fik jeg endelig gang i det første af tre sæt stempler jeg købte i Florida i maj. De sidste måneder har jeg klart været bedre til at shoppe end til at få det brugt :-) igen er der brugt papir fra den maskuline stack, og afsluttet med silkebånd og twine.

Frokost på Ballen Havn




I dag er jeg på udflugt på Samsø med Linda og Anne (Ballegaard og fru N.)
Dagen har stået på introduktion til geocaching og udflugt til Ballen havn. Lige nyder vi en lækker frokost ved Røgeriet, varmtrøget laks og kartoffelsalat af små Samsø kartofler.
Om lidt er der så afgang til dagens højdepunkt - et besøg ho Gitte S i Hobbyboden.
Jeg er så heldig at jeg får lov at blive et par dage hos Gitte og Claus, herligt med miniferie herovre :-)
/Gitte

Location:Slagterivej,Samsø,Danmark

lørdag den 2. juli 2011

Eastcoast scrappers BOM udfordring - første side

Hos Eastcoast scrappers (tidligere kendt som Odderne :-)) har vi nu taget hul på projekt "Book of me" eller BOM. Vi laver det som en række udfordringer, en pr måned - og den bliver offentliggjort på vores blog hver gang. Her vil vi også præsentere de forskellige medlemmers løsning på opgaven, men jeg smider den da også lige ind her :-)

Første udfordring var: Mit barndomshjem. Jeg har valgt at fortolke en anelse, det bliver ikke der jeg er født men der jeg har minder fra. Og det er så faktisk to forskellige steder, nemlig Postvænget 11 i Åbybro og Østkystvejen 317 i Voerså.

Resultatet blev;
Mønsterpapiret er fra My Minds Eye, et ark jeg har haft liggende temmelig længe. Jeg har brudt alle mine interne grænser og håndskrevet journaling, det er jo book of ME så det skal være min skrift uanset om den er køn eller ej.
Tags er monteret med skrue-brads og der er bundet floss mellem brad på tag og brad på billede for at udtrykke forbindelsen mellem tekst og billede.
Under blomsten ligger det er metal hul noget.... ja du gættede rigtig jeg kan ikke huske hvad det hedder. Blomsterne er suppleret med en række små grene udstanset med det lækre ash family punch. Det laver 3 grene i tre forskellige størrelser, elsker det punch!!
De lange grene er lavet med en die fra Marianne Design, den kunne gå godt hen og blive min yndlings die. Til sidst er der sat et par nåle i for at fuldende dekorationen.

Mit allerførste forsøg med quilting

Jeg har længe gået og sukket over en rigtig sød kosmetiktaske jeg har set rundt omkring, så i dag besluttede jeg mig til at prøve kræfter med quilting for første gang og lave en selv. På rokken.dk fik jeg hjælp til at finde en rigtig god vejledning, og med den var det ikke noget problem at lave pungen. Du kan også se en DIY her, den er rigtig udførlig og lige til at gå til :-)
Jeg har snydt på et punkt, jeg har brugt færdigt kantbånd i stedet for at lave det fra bunden, men jeg syntes jeg var udfordret nok af den ene opgave :-)
Her er pungen i lukket udgave
Og indvendigt har jeg brugt samme mønster stof men bare i rosa bundfarve. Det lækre ved den her model er at der ikke er nogen trævlekanter overhovedet, alt er pakket så smukt ind.
Hvis jeg skal give mig selv lidt konstruktiv kritik, så skal jeg øve mig i at folde enderne (de foldes som en mælkekarton) især den ende hvor lynlåsen er åben. Hvis i kigger nærmere på billedet ovenfor så vil i se at den ikke er lige bred i begge ender :-)




fredag den 1. juli 2011

Min to-do liste

Jeg har bare sådan lyst til at være kreativ, og ikke mindst til at prøve nye ting af - gøre noget helt andet på den kreative front end det jeg plejer, men jeg kommer bare ikke igang. Har du det aldrig sådan?

Så nu har jeg besluttet mig for at gøre det synligt hvad det er jeg skal have gang i, i håbet om at det kan anspore mig til rent faktisk at komme igang :-)

  1. Sy toilettaske/kosmetikpung efter denne beskrivelse
  2. Sy nye puder i lækre mønstre og farver til stuen
  3. Strikke to hatte og filte dem (har købt garn på Læsø til dem)
  4. Strikke en bedstefar vest i grå farver (har købt garn hos Drops til den)
  5. Lave minialbum med billeder fra USA
  6. Starte på min BOM - denne gang skal det være
  7. Lave et blog indlæg pr uge.
Generelt vil jeg gerne mere igang med at bruge min symaskine - øhhh rettelse jeg vil bare gerne igang! den har ikke været brugt til andet end at lægge bukser op i laaaang tid!

Projekt urtehave

I dag var det så planen at få klippet ihvertfald langsiden af hækken i urtehaven. Det er lidt af et projekt for den har groet vildt længe og er både for bred og alt for høj - og jeg har kun en "manuel" hækkesaks. Jeg nåede i mål med opgaven, men indrømmer gerne at kroppen er træt nu :-)



Der er ved at være godt liv i haven, og første læring er: man skal reservere meget plads til pyntegræskar - der er faktisk solsikker til venstre for dem men det er ikke umiddelbart synligt.


Salaten har jeg fået i dag af en sød urtehave genbo der syntes det var synd jeg ikke havde salat at plukke af :-) gulerødderne er jeg lidt spændt på for de kommer i tre forskellige farver :-)


Det var jo ikke meningen jeg skulle lave andet end hæk men jeg fik da lige bundet slikærterne op, og så gik jeg amok på brakstykket bagerst i haven. Beskar med hård hånd og hev alt ukrudt op - hvis der bliver ryddet lidt bedre op deroppe så kan jeg få plads til endnu mere :-)
Og vupti var den dag væk, nu vil jeg forsøge at tage mig sammen og få lavet lidt kreativt i aften... Eller i det mindste få pakket ud efter sidste søndags udflugt til Juelsminde.