torsdag den 14. juli 2011

Hov havde jeg også den die....

Har du det aldrig sådan når du kigger rundt i gemmerne i dit scraprum? hov havde jeg sådan en, det havde jeg fuldstændig glemt. Sådan havde jeg det idag da jeg rendte ind i denne die fra Tim Holtz med de søde skæve huse.
Tænkte at den jo var perfekt til et mere maskulint kort så jeg kørte den en tur igennem min bigshot sammen med noget kvistkarton i 14 cm bredde. Så blev der lige lavet to score lines så jeg kunne folde som "gatefold" med stort overlap, husene fik lidt grønt ink i kanten - og kortet blev dekoreret med papir fra Websters pages og et stykke af det kraftige twine jeg købte hos Gitte på Samsø i sidste uge.
Faktisk var det primært det stribede papir jeg havde tænkt som dekoration men da jeg havde skåret det første stykke og vendte det rundt så opdagede jeg at jeg lige præcist havde fået hele teksten med som var på forsiden af papiret - så det blev en kombination af striber og tekst for jeg syntes faktisk teksten er helt fantastisk.

For at kunne holde kortet lukket har jeg brugt den grønne taperunner med ikke-permanent lim - så kan det åbnes og lukkes unden problemer. Et meget enkelt kort men stadig lækkert og meget maskulint.

1 kommentar:

alfie sagde ...

Wow en lækker die.
Super kort med et maskulint træk.