søndag den 3. juli 2011

Kort fra sidste søndag

Sidste søndag var de fleste af Eastcoast Scrappers samlet hos Jane i Juelsminde for at indvie hendes nye scrapværelse med maner :-)
Vi var alle dybt misundelige på de mange kvadratmeter hun har fået, det bliver lækkert når det kommer helt på plads. Og så er der plads til at vi kan sidde 6-8 mennesker og scrappe!!!
Jeg havde kun taget med til at lave kort, kunne ikke lige overskue at finde frem til scrap - så her er hvad der blev produceret.

Her har jeg gang i tre lag. Først embossede jeg kornaksene med hvid embossing. Så stemplede jeg teksten med mørk grøn distress ink og til sidst fik hele overfladen en tur med ink applikator og en lysere nyance distress ink. Grenen er fra et kit jeg vandt til Scrap i det Jyske.
Jeg har købt en lækker lille papir stack hos Hobbyboden med drenge/mande farver og den måtte lige prøves af til et Donna kort. Jeg er doven så jeg gider ikke sy hele vejen rundt, valgte i stedet at "sy" med en hvid marker :-)
Ofte pyntes disse kort med lidt blomster og bling men jeg valgte at holde det helt enkelt denne gang, at lade uglen være det der var i fokus.
Så fik jeg endelig gang i det første af tre sæt stempler jeg købte i Florida i maj. De sidste måneder har jeg klart været bedre til at shoppe end til at få det brugt :-) igen er der brugt papir fra den maskuline stack, og afsluttet med silkebånd og twine.

Ingen kommentarer: