tirsdag den 30. august 2011

Sommerskitse nr 3

Denne skitse vil jeg ikke fortælle så meget om, jeg har nemlig lagt alle informationer ud på Hobbybodens Design team blog hvor jeg leger med i denne uge. Grunden til at jeg lægger den ud her også er bare at have samling på alle mine skitser fra kurset når jeg engang er færdig.

Men et par hurtige kommentarer; er vild med blomsterne, de var hurtige at lave men syntes den distressede effekt er fed. Samtidig så lavede jeg noget anderledes med dem denne gang idet de store blomster ligger lige over hinanden i stedet for at ligge forskudt så de danner en samlet blomst. Syntes det giver et meget "massivt" udtryk.
Samtidig er jeg vældig glad for at sy på mine layouts, og det har jeg da også gjort denne gang. Jeg ender stadig med at sy i hånden selv om jeg har fundet en symaskine frem, det er bare hyggeligt og så kan jeg godt lide at bruge det kraftige garn i stedet for sytråd.

Du kan finde nærbilleder af blomsten på design team bloggen.

mandag den 15. august 2011

Sommerskitser - skitse nr 2

Det er altså slet ikke så dumt med sådan et skitsekursus; dels får det mig igang igen med at scrappe hvilket har været lidt af en udfordring her på det sidste, og dels så puffer det til mine grænser.
Skitse nr 2 skulle indeholde hele 6 billeder og en masse journaling, så der var ikke meget plads tilbage til dims og pynt og så'n :-) men faktisk er det også en gang imellem lidt fedt at lade billederne og journalingen fortælle historien - og det gør de helt klart på dette LO.
Billederne er tilbage fra 2008 hvor Christian blev student, og skulle på studenterkørsel. Da det gik op for mig at jeg skulle have ca 20 unge mennesker gennem mit lille rækkehus var jeg lige ved at panikke indtil det gik op for mig at jeg jo bare kunne få taget mig sammen og få lavet den terrasse i haven jeg havde snakket om så længe.

Jeg har snuppet lidt af farverne fra billederne og brugt i den smule pynt og kontrast der er med. Det orange kommer fra vibratoren, de gule kommer fra knæpuden og håndtaget på trillebøren og det grønne er naturligvis fra min giga klematis :-)

Alle billeder er skåret til i 9X9 cm og har fået en lille tur med sandpapiret hele vejen rundt - jeg har brug for en "blød" kant på mine billeder når jeg ikke har matte nedenunder :-)

Stay tuned: more to come :-) (tror ikke jeg kan slippe de skitser lige med det samme!)

søndag den 14. august 2011

Kylling i cola

En gang i mellem får jeg mig taget sammen til at lave ordentlig mad, også selv om det kun er til en person :-)
I dag står den på kylling i cola med ris, squash, grøn peber og gulerødder.



Opskriften er fra vægtkonsulenterne og er en jeg vender tilbage til gang på gang :-)

Sommerskitser - skitse 1


Jeg har købt et online kursus på Creative Publishing i håbet om at få sparket mig selv i gang med at scrappe igen, og i dag fik jeg så lavet første skitse.
Her er jeg virkelig udfordret fordi den har en del whitespace - noget jeg har det rigtig svært ved :-) Men det endte nu med at blive okay, for jeg forsøgte en kombination af at springe ud i whitespace verdenen og så alligevel være lidt tryg :-) baggrunden er rimelig mønstret så føles det ikke så tomt :-)
Jeg havde ikke lige en knap der passede syntes jeg, men så er det jo heldigt jeg har en dims der kan lave knapper :-)
Snoren i knapperne og i tag'et skulle gerne matche med tovet der hænger på rækværket - der skal jo være lidt sammenhæng :-)
I stedet for sommerfugle fokuserede jeg på cirkler, de er drysset rundt omkring og enkelte af dem har fået en sort kant. I den store prikkede flade er der sat to cirkler på med 3d puder så de popper op.

lørdag den 13. august 2011

Et enkelt fredagskort

I aften har jeg været på besøg hos Karina og leget. Vi havde fået en dejlig pakke fra Hobbyboden så der var nok at kigge på. Med dette kort endte jeg dog med at bruge ting fra gemmerne.
baggrunden består af forskellige slags baggrundspapir, borderpunchet kant og lækker "ulden" blonde. Tyllen havde jeg lige været i stof og stil og hente, og så er der endnu et forsøg på at blive bedre til at bruge blomster i grupper - der er da fremskridt at spore :-)




Den lækre label er en spellbinder som Karina havde, mens blomsterne er fra Annes og mit sidste indkøbsflip i England.
Der mangler stadig tekst på kortet, det kommer når jeg lige får bestemt mig til hvad der skal stå :-)

/Gitte