fredag den 4. november 2011

Mit første dekorationskursus

I aften har jeg for første gang prøvet kræfter med et juledekorations kursus. Det var i Fulden blomsterstudie, et sted jeg for første gang hørte om via Linda Ballegaard i foråret 2011.
Efter en række inspirerende indlæg fra Tove valgte jeg at tage kampen op med en kalenderdekoration af birkebark stykker. Det så vældig simpelt ud men viste sig at være lidt en udfordring at få givet det den rigtige form :-)
Her er et billede fra midt i processen.


Og her er så den færdige dekoration - jeg syntes faktisk selv den er ret flot, og meget anderledes end noget jeg nogensinde har lavet før :-)


Inden vi gik bestilte vi plads på forårs kursus, det skal helt sikkert prøves igen. Fra næste weekend er der åbent derude, og jeg vil stærkt anbefale dig at tage turen derud, hun har den fedeste stil og er så inspirerende. Du kan både købe delene og lave det selv eller købe færdige dekorationer. Der er ingen tvivl om at jeg skal derud igen inden længe :-)

/Gitte

1 kommentar:

Karina Beck sagde ...

Det ser super flot ud. Det var hyggeligt at hilse på dig IRL i forhanderlernes "kaffestue".