tirsdag den 14. februar 2012

Flere resultater fra workshop

Nu viste jeg jo det færdige resultat i weekendne, så denne gang får du lige et par billede af hvordan processen var.
Først distressede vi kanten af det øverste papir med diverse forskellige borderpunches. De blev lagt ovenpå et andet lag papir men blev ikke limet fast helt ude ved kanten - der var lidt luft.
Så blev der placeret småting i kanten mellem de to lag papir.
Næste punkt var at lave lag af papir og tape på selve layoutet - jeg forsøgte at skabe en form for stråle effekt.
 Så blev der stemplet på papiret, først med de fine mønstre og lyse farver og gradvis med mere markante mønstre og farver. Her er billedet placeret også.
 Så skulle der opbygges clusters. Det var nok det sværeste af det hele, at få skabt disse tredimensionelle dynger af dims - store nederst og mindre ovenpå - og sådan at det også så lidt god ud. Bingobrikken med 88 henviser til Christians Fødselsår.
 Her har mine clusers fået en omgang glimmermist - der blev brugt brun, blå og grøn nuance - og fra forskellige afstande så de fik forskellige intensiteter.
 En anden cluster fra øverste del af layoutet, her fik jeg lige en bil med for det er noget junior går op i :-) . Krogen i nederste venstre side holder fast i kæden som løber langs billedet.
Og sådan blev det så lavet :-) lidt ekstra distress stain og mere glimmermist og vupti var jeg færdig :-) et fantastisk projekt, og temmelig grænseoverskridende.!

Ingen kommentarer: