tirsdag den 13. november 2012

Min spisekrog

Det begynder så småt at tage form mit nye hjem - det her er mine spiseafdeling. Og nej jeg er ikke pludselig blevet voldsomt velhavende og har købt 4 nye y-stole... det er replikaer. Ville da helt klart hellere have de originale men jeg har ikke lige 18000 i overskud til fire af dem.


Du får lige et nærbillede af min lampe for den er ikke helt almindelig. I det gamle hus hang den i trappehullet og der syntes jeg egentlig ikke den kom til sin ret - men nu gør den. Umiddelbart er den meget diskret med sin hvide skærm, men når man kigger nærmere på den så er der faktisk en lysekrone indeni.
Den blev købt i Sverige på ferien sidste år sammen med Heidi og Christian - de har en magen til i deres stue :-)


Som du kan se så er jeg glad for farver :-) livet er for kort til ferske hvide hjem - vægge og gulve er lyse men så kan man for alvor lege med farverne når man indretter. Min spisekrog har et grønt tema - mit køkken har nok nærmest rødt... og min stue lilla :-) billeder følger efterhånden som jeg bliver færdig med at indrette og føler at jeg er klar til at vise dem frem.

/Gitte

Ingen kommentarer: