søndag den 11. november 2012

Så er ovnen indviet

I mit nye hus har jeg fået den mest fantastiske ovn fra AEG - jeg er sikker på den næsten kan punktsvejse under vand og lave kaffe :-)
Nu skal jeg så bare igang med at bruge den, ja generelt skal jeg så bare igang med at bruge mit nye køkken, det er ikke blevet til alverden indtil videre.
Men idag kom jeg igang - jeg har nemlig købt Klaus Meyers bagebog og der var der en opskrift på gulerodsbrud.
Jeg har improviseret lidt i forhold til opskriften; 300 g hvedemel blev udskiftet med fuldkornshvedmel og da jeg havde glemt at købe æg men havde pasturiserede æggeblommer på køl så fik den lige 4 blommer i stedet for 2 æg :-)
Ovnen har faktisk en "brød funktion" som styrer damp og det hele så den blev testet og jeg er bestemt ikke utilfreds med resultatet - de smager forrygende.
Der står de kan fryses ned og så ellers varmes når man skal bruge dem så det må jeg hellere, jeg tager til Kbh i to dage her om 3-4 timer og så er de nok ikke meget ved når jeg kommer hjem.

Næste eksperiment bliver at lave mad med damp, det må blive næste weekend eller måske en aften sidst på ugen.

/Gitte

Ingen kommentarer: